Oliventræet (2012)
(færdig skrevet ultimo januar 2012)
Ca. varighed: 1 time 45 min
1 location
Medvirkende: 1 kvinde (25-30 år), 3 herrer (30-45, 20-25, 35-55 år)
Oliventræet er et nyt stykke helt genskrevet efter det arabiske forår.
Temaet:
Tre palæstinensiske mænd kommer ind i et rum med et oliventræ. De kommer én efter én ført an af en kvinde med jødiske accent, der kender deres ønsker, før de selv har udtrykt dem. De skal deltage i et eksperiment for freden, hedder det. Den første mand, Malik, er ateist og læge, den anden, Fadil, er en engageret studerende, der studerer ‘Sharia og loven’, og hvis tro begynder at vakle og den sidste, Abdullah, er imam og overbevist om at gud vil føre muslimerne til sejr mod besættelsesmagten. De kender ikke hinanden, men er alle involveret i den samme attentat, hvor en lille pige døde.
Nu skal de blive enige om et samfund med en fremtid for alle, ellers kan oliventræet ikke blomstre. Men i det mystiske rum, begynder deres tanker straks at ødelægge hinandens oplevelser. Vinen smager pludseligt dårligt, musik forvandler sig til kaos, og værre end det, selv koranen forvandler sig til volapyk.
Kvinden har kun én mulighed. Hun fratager dem deres moralske bedømmelse for hvad er rigtigt og forkert. Oliventræet begynder at blomstre… men hvad kan mennesker sammen uden deres moralske bedømmelse.








