I Salomons land (2010)

Ca. varighed: 1 time 20 min
4 locations
Medvirkende: 1 mand (38-43 år), 2 kvinder (38-40 år, født i 1942)

Udviklingen af I salomons land har været støttet af Statens Kunstfond.

Dramatiker: Emmanuel Limal
Dramaturg: Janicke Branth*
Oversætter: Jesper Kjær
* rektor på dramatikeruddannelsen 1998-2010.

Priser

Anmedelse af bogen

Anmedelse af forestillingen (CaféTeatret 2011)

Bestilling

  • Bogen kan lejes på bibliotekerne eller købes f.eks. her.

Historien

En mand i slutningen af 30erne ønsker sig et barn. Så meget at hans kæreste begynder at tvivle på, om han egentlig vil hende. For at ville være tre er ikke det samme som at ville være to.

“Og hvad nu hvis jeg ikke kan få børn? Har du tænkt på det?” spørger hun. Han forbliver stille. Men virkeligheden har det med at drille der, hvor vi helst vil være fri for det. Hvordan kommer man så videre, når spørgsmålet ikke bliver besvaret, men “et genetisk minde for evigheden” snart bliver undfanget.

Og så er der den ældre kvinde, der er vokset op alene med sin far, i en tid hvor kvindernes frigørelse var en kamp, der stadig skulle vindes. En kvinde der ser tilbage på et langt liv og den hemmelighed der nu spøger det baglæns.

Uddrag af teksten

M: Det hele gik bedre i den bedste af alle mulige verdner. Vi havde lige købt vores første juletræ, guirlander, glaskugler … det var lige før det osede af familie.
(til Pia:)
Satans! Nu glemte vi at købe en julekrybbe!
PIA: En julekrybbe? Det mener du ikke!
M: Øh … jo. Hvorfor siger du det?
PIA: Det kan du ikke mene!
M: Det gør jeg da, hold op med at sige det. Hvorfor siger du det?
PIA: En julekrybbe? Man synes det er latterligt at blive gift i kirke, fordi man føler sig presset til at stå og hykle over for familie og venner, men man vil gerne have en julekrybbe. Gider du lige forklare mig din logik?
M: (forbavset) Der er ingen logik … jeg har bare lyst til at få en julekrybbe, fordi, fordi … fordi den minder mig om min barndom, det er det hele.
Jeg kan godt lide at lægge det lille jesusbarn i krybben den 24. om aftenen for at mindes oprindelsen til gaveorgiet. Det er ikke det samme som at sværge på et eller andet over for Ham. Du kan ikke sammenligne de to ting. (kysser hende, hun reagerer ikke.)
(til publikum:)
Hun sammenlignede! Jeg nævnte ikke julekrybben mere, jeg nøjedes med at købe én og stille den diskret i et hjørne. En morgen tog Pia mit hoved mellem sine hænder og sagde:
PIA: Ved du hvad, jeg fik en idé i nat. Jeg tænkte på det du sagde om gaveorgie. Nu her til jul, i stedet for at købe en masse ting som bare fylder op i lejligheden, så tænkte jeg at vi kunne give hinanden én eneste gave. Men en gave som udtrykker noget virkelig personligt!
(Hun kysser ham.)
M: (Til publikum. Efterligner Belmondo i “Åndeløs”.)
Når en kvinde siger “noget virkelig personligt” og tager dit ansigt i sine hænder, så er det fordi hun på forhånd ved hvad hun vil have.

Iscenesættelse

I Salomons land har spillet på caféTeatret fra den 12. november til den 17. december 2011.

Forestillingens er en coproduktion mellem BabelART og CaféTeatretog har været støttet er Kunststyrelsen Scenekunstudvalg.

Idé & Manuskript: Emmanuel Limal
Skuespiller: Tom Jensen, Louise Mieritz & Maria Stenz
Instruktion: Kamilla Bach Mortensen
Scenografi: Ingvild Grande Rømo
Lysdesigner: Raphael Solholm
Lyddesigner: Rasmus Kreiner

Du kan læse de fremragende anmeldelser, se forestillingens teaser, se billeder, interview og meget mere på isalomonsland.dk.