Selv-biografi

Kort selvbiografi
Født i 1970, ikke død endnu …

Cartesiansk selvbiografi
Jeg skriver altså er jeg.

Post-cartesiansk selvbiografi
Uanset omfanget af min vilje og indsigtet i min analyse, har mine valg nok kun været styret af det ubevidste.

Medicinalsk selvbiografi
Syv fulde narkose … hvis jeg husker rigtigt … men kan man overhovedet huske noget efter syv fulde narkose …

Overrasket selvbiografi
Det er vanvittigt, ikke?, altså, når man tænker på det, det er virkeligt vanvittigt, ikke? Altså, hvis man havde sagt det til mig, ville jeg ikke have troet det, helt ærligt ville jeg ikke have troet det, fordi, altså civilingeniør, ok, godt, det var allerede ikke muligt med min si-hjerne, men hey, ok, men så efter, at dyrke fysik på engelsk i Sverige, virkelig, det skal lige huskes, altså, at jeg var dårlig til engelsk, pisse-dårlig, så du kan godt se, det var ikke troværdigt, men hey, det lykkedes, jeg ved ikke hvordan, men det lykkedes, der må være nogen derude, men ok, det ved jeg intet om, men så senere, komme jeg så ind på Skuespillerskolen i Odense og spillede teater på dansk, på dansk mand, der tænkte jeg, nu drømmer jeg, det var for langt ud, jeg forstod selv ikke nuancerne i teksterne, det var bare op ad bakken, det var magi, det var helt vanvittigt!

Religiøs selvbiografi
Hvis Gud virkelig skrev Koranen, er jeg på den, hvis Gud er Jesus Kristus’ far, er jeg også på den, hvis Gud er jøde ligesom sin mor, er jeg stadig på den, og hvis Gud ikke findes, vil det passe mig lidt bedre, for jeg sveder nemt, og jeg vil aldrig klare det i helvede …

Freudiansk selvbiografi
Jeg prøvede at dræbe min far, to gange, og det mislykkedes hver gang, det gjørde han også for den sags skyld, jeg skiltes fra min mor, før jeg nåede at fri hende, jeg blev gift med min mormor, men jeg løb væk … og nu venter jeg på at min datter frier til mig, men hun er forelsket i hendes stor bror, som ikke er min søn … Heldigvis har jeg fundet en ny terapeut til at genoprette ro og orden i alt dette!

Obama’sk Selvbiografi
Tak, tak, tak … Ja, vi kan!

Genert selvbiografi
Jeg er ked af at tage din tid, hvis jeg var dig, ville jeg bruge den til noget andet, jeg har ikke udrettet noget interessant, egentlig ikke, spild ikke din tid …

Pessimistisk selvbiografi
Jeg har altid lavet stavefejl, jeg husker aldrig noget, jeg er aldrig blevet berømt, jeg har allerede brugt halvdelen af mit liv!

Glad selvbiografi
Jeg kan stadig nogle gange græde på min cykel om morgenen og råbe:
”Jeg elsker København! ”

Ærlig selvbiografi
Jeg har ikke ambitionen om at være genialt, kun at kunne se mig selv i øjnene hver morgen …

Ambitiøse selvbiografi
En dag vil jeg gøre hvad jeg prædiker …